2011-05-13 00:00  1694 Dela:

The Reluctant Change Agent – Change, Chance and Choice among Teachers, Educational Change in the City

Fakta
Disputation

2011-06-01

Titel (eng)

The Reluctant Change Agent – Change, Chance and Choice among Teachers, Educational Change in the City

Författare

Pernille Berg

Handledare

Anders Persson

Opponent

Professor Verner Denvall

Institution

Sociologiska institutionen

Lärosäte

Lunds universitet

Länkar
Läs hela avhandlingen
Läs Skolportens intervju med Pernille Berg

Svenskt abstrakt:

Med udgangspunkt i et kompetenceudviklingsprojekt for lærere i en svensk kommune adresserer denne afhandling de stigende krav til forandring og innovation, der karakteriserer den offentlige sektor generelt. Ved at følge kompetenceudviklingsprojektet gennem en fire-årig periode sættes projektet i en kontekst af innovation, globalisering og forandring. Forfatteren argumenterer, at dele af den nuværende diskurs omkring forandring inden for uddannelsessektoren er for unuanceret og herved undlader at adressere nogle af de vigtige aspekter vedr. forandring. Forfatteren har ved at følge nogle af de 75 lærere, der har deltaget i kompetenceudviklingsprojektet, identificeret fire typer af lærere og disses forhold til forandring. Disse fire typer omfatter forandringsagenten, reformisten, ildsjælen og den dedikerede lærer. Disse fire typer er efterfølgende placeret i et forandringsspektrum, hvor deres positioner ift. ovenfra initierede forandringstiltag og skoleudviklingsområder er skitseret. Ved at have udarbejdet denne research og denne kategorisering er det muligt for forfatteren at elaborere og kritisere den allerede foreliggende research omhandlende forandring af skole og uddannelse. Forfatteren tydeliggør hvorledes ovenfra initierede forandringstiltag baseres på en fejlagtig formodning om hvorledes forandring forankres og implementeres. Det er herved muligt for forfatteren at præsentere flere forklaringer på hvorledes og hvorfor forandring kan møde modstand. Forfatteren går så vidt at argumentere, at når forandringen manifesterer sig i en fysisk repræsentation af enkelt individer, som formodes at være forandringskraften, forkastes denne forandring af bærende udførere af forandringen. Den fysiske manifestation bliver omdrejningspunktet for de mange faktorer og variabler, der influerer og betinger en forandringsproces, og for den enkelte lærer er dette ikke nødvendigvis attråværdigt. Med denne analyse kritiseres forandringsdiskursen og forfatteren argumenterer, at det er nødvendigt at situere forandringsdiskursen i forhold til innovationsdiskursen, da begreberne forandring og innovation anvendes tvetydigt af nogle forskere. Ligeledes argumenterer forfatteren, at innovation som begreb og diskurs er stigende i et sådant omfang, at det løbende udvides og nuanceres, og derfor et fænomen, man som institution skal forholde sig til. Det er dog yderligere forfatterens argument, at innovationsdebatten vil beriges af at inddrage den indsigt, som de fire lærerkategorier vedr. forandring, har bibragt. Herved skabes der en erkendelse og forståelse af, at den metastrukturelle forandring manifesteret i én fysisk repræsentation, forandringsagenten , er at skabe en kampplads for forandringsprocessen, som ikke er realistisk, strategisk klogt eller etisk forsvarligt. Forfatteren argumenterer hermed for en vedvarende kritisk analyse af de bagvedliggende årsager til forandring og innovation og kontinuerligt at spørge: hvorfor denne forandring og innovation, for hvem denne forandring og innovation og hvordan denne forandring og innovation? Afhandlingen er baseret på flere teoretiske discipliner, innovation, uddannelsessociologi, organisationssociologi og globaliseringssociologi. Denne tværdisciplinære tilgang er forårsaget af erkendelsen af, at en kritisk analyse af begreberne forandring og innovation i konteksten af kompetenceudviklingsprojektet fordrer en tværdisciplinær tilgang. Forfatteren identificerer anomalier, som ikke umiddelbart lader sig forklare inden for én tilgang. Der argumenteres løbende i afhandlingen for hvilke teorier, der kan berige analysen med ny og kritisk indsigt. Metodisk er afhandlingen kvalitativ, og gennem fire år har forfatteren både observeret, interviewet og skrevet sammen med de deltagende lærere. Herudover har forfatteren med udgangspunkt i refleksive tekster samt offentlige tekster tilgængelige på hjemmeside og i foldere foretaget analyser af de holdninger og begreber, som lærerne udvikler og forholder sig til gennem projektet. Med afhandlingen bibringer forfatteren kvalitativ data og heraf udarbejdede kategorier vedr. forandring til en innovationsdiskurs, der i stigende grad er med til at sætte dagsordenen for uddannelsespolitik og forandringskrav i flere lande.

Sidan publicerades 2011-05-13 00:00 av
Sidan uppdaterades 2012-03-27 11:07 av


Konferenser
Fortbildning
Skolbibliotek
  Konferensen äger rum 5-6 maj 2020 i Stockholm.

Skolbibliotek

Vi bjuder in till två dagars fortbildning för skolbibliotekarier, skolledare och alla som samarbetar med biblioteket. Ta del av forskares, bibliotekariers, rektors, lärares, journalisters och författares perspektiv för att skapa ett kraftfullt och modernt skolbibliotek. Välkommen!

Läs mer och boka plats
Skolportens magasin
Nytt nr ute 15 maj!

Nytt nr ute 15 maj!

Intervju: Möt forskaren Gunnlaugur Magnússon, som saknar de mest fundamentala frågorna i debatten. Tema: Rollen som skolchef – så komplex och utsatt är den.

Läs mer och prenumerera här
Kommande disputationer
5 mest lästa på FoU

Debattsugna elever tystnar på elitskolan

"Jag hade inte förväntat mig att skolan skulle vara uttalat elitistisk och på samma gång fostra till passiv lydnad". Det säger Janna Lundberg, vars avhandling om debattklimatet på en elitskola nu har valts till lärarpanelens favorit.

Relationen viktigast i mötet på förskolan

Relationen och möjligheten till kunskapsinlärning är tätt sammanflätade i mötet mellan barn och pedagoger i förskolan. Det visar Maria Fredrikssons doktorsavhandling, som blev förra årets mest lästa avhandling på Skolportens webb.

Hur kan vi dela mer med varandra?

Aldrig förr har så många digitala lärresurser producerats på så kort tid som nu. Men var lagras dessa och skulle vi kunna dela med varandra lite mer och undvika mycket dubbelarbete? Det skriver Alastair Creelman, specialist på e-lärande.

Så handskas akademin med konflikter och vantrivsel

Konflikter och vantrivsel kan uppstå på vilka arbetsplatser som helst, men vissa förhållanden inom akademin kan leda till extra stora problem.

Skola hemma – experterna : Vad gör pedagogerna med de barn som inte får komma till förskolan?

Om arbetet på de förskolor där kommuner med hänvisning till corona-läget och smittspridning stoppat barn till arbetssökande och föräldralediga. Vad betyder det här för pedagogerna? Och för dom barn som har särskilt stort behov av verksamheten? Vi diskuterar flippat klassrum för förskolan, Skype-träffar och likvärdigheten som utopi. Medverkar gör förskolerektorerna Marie Nelhagen från Ånge och Fredrik Gieth från Borås. (webb-tv)